Alle farver består hovedsageligt af farvestof, bindemiddel, opløsningsmiddel og additiver. I trykkerens verden er der mange ting, man skal tage hensyn til, især når man vælger farve. Hver trykmetode har sin egen slags farve, hvor der tages hensyn til tørreevne og flydeegenskaber, samt hvilket materiale der skal trykkes på.

Farvestof består af pigmenter som fremstilles syntetisk på kemifabrikker, disse er lavet af stenkulstjære eller olie, og er derfor organiske. Andre bliver fremstillet af kemikalier og er derfor uorganisk, disse bruges dog ikke så meget mere. Man kan fremstille pigmenter i alle nuancer, dog findes der særlige farver i naturen, som ikke kan efterlignes f.eks. magenta.

I farven bruges et bindemiddel for at farven kan transporteres henover valserne og så binde sig til papiret. For det meste bruges der kunstharpiks kombineret med naturharpiks.